Slået op d.

Vindmølle og/eller solceller på et kolonihavehus?

Grøn energi i et kolonihavehus

Kolonihavehuse er ofte uden forbindelse til el-nettet, men det er jo ikke det samme som at man ikke har et behov for el i Kolonihaven.
Der kan være behov for et lille køleskab, lidt belysning og måske strøm til en pc/mobiltelefon.
Og det kan sagtens lade sig gøre og endda med grøn energi fra sol og vind :o)

Behovsberegning

Du skal starte med at regne ud hvad du mener at have brug for af strøm, og få nu det hele med.kolonihavehus Min erfaring er at man ikke husker det hele og derfor anbefaler jeg ofte at overdimensionere en smule, for at undgå en skuffelse, når anlægget er sat i drift.

For at regne det ud skal du vide hvilke strøm forbrugere du har i kolonihavehuset, deres forbrug i Watt og hvor længe de bruges i døgnet. Får du ikke dem alle med kan anlægget ikke levere strøm nok. HUSK DET! :o). it’s better to be safe, than sorry!

Jeg har her lavet en vejledning der er lidt mere langhåret og den kan du beregne videre med, eller du kan sende de data du har indsamlet til mig ([email protected]), så skal jeg nok lave beregningen for dig.
Når beregningerne er lavet, ved du hvor meget energikilde (sol og/eller vind) du skal bruge. du kender behov for batteri kapacitet, størrelse på strømme og forbrug på 12/24/230V. Derfra kan du regne ud hvilket udstyr du så skal have købt ind.

Men du skal også overveje hvornår bruger du strømmen? En kolonihave er typisk lukket af om vinteren og dermed kan solceller ofte levere al den fornødne strøm, men har du forbrug om vinteren, vil en vindmølle ofte være bedst. Den sikre løsning er at have begge dele.

Husk også at det er meget vigtigt at du får fat i en vindmølle der er meget lydsvag! En vindmølle der ikke er lydsvag, vil ikke blive vel modtaget hos naboerne.
Rutland vindmøllerne kan levere meget strøm og er meget lydsvage. De er min anbefaling til et kolonihavehus.

Solcellerne skal være 12/24V versionerne og ikke de samme som der bruges på villaer til anlæg der er forbundet til el-nettet. det vil typisk være solpaneler som Ameresco og Alpex der vil ligge godt på taget af et kolonihavehus.
HUSK at det også er vigtigt hvordan solcellerne vender i forhold til solen. Sydvendte solpaneler leverer mest, men i en kortere periode, end en kombination af øst og vestvendte solpaneler. Hvis man sætter lidt flere paneler op, fordelt ligeligt på øst og vest, så får man et rigtigt godt resultat!

Montering på kolonihavehus

Der er ikke 2 kolonihave huse der er ens, så derfor skal du selv i gang med tegningerne og udtænke dine monterings løsninger. Jeg hjælper gerne med råd og vejledning, men husk at jeg er el-mand, ikke tagmand eller tømrer ;o)
Vi har nogle monteringsset til vindmøllerne her som jeg vil anbefale at du tager udgangspunkt i.
Vi har også en god løsning til et eller flere solpaneler fra Ameresco
Så må du bare i gang og husk at når der er opsat et anlæg, så kører det stort set uden vedligeholdelse i mange år fremover.

Du kan til enhver tid skrive til mig på [email protected] og så skal vi nok finde ud af hvad det præcist du har brug for.
Du kan finde meget mere om de enkelte dele der skal til anlægget i vejledningen her eller generelt på energig.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *