Slået op d.

Solceller på Lastbiler

Energig har lavet et koncept til vognmænd der ønsker at spare på brændstoffet og skåne miljøet.

Solceller på lastbiler

Der kører i dag nogle få lastbiler i DK der har solceller på kabinen/værktøjskassen. De har kørt i et par år nu. Vognmændene er så glade for løsningen, at der nu tænkes i, at der skal solceller på deres nye lastbiler og måske også eftermonteres på de gamle. Men ikke på alle lastbiler! Biler der kører internt i DK og kommer hjem hver dag, giver det oftest ikke ide at lægge solpaneler på. Men vogntog der kører ud i flere dage og oplever at ligge over i 1-2-3 dage, mens der ventes på retur last, en reservedel eller noget helt tredje, der er det en god ide.
I den tid som lastbilen står stille i f.eks. Tyskland eller Spanien, forbruger chaufføren strøm til kaffemaskine, aircooler, TV, etc. Den strøm kommer fra lastbilens 24 Volt batterier og lastbilen må stå i tomgang et par timer hver dag, for at toppe batterierne op. Det er dyrt! Lastbilens motor bruger en masse brændstof blot til at gå i tomgang. Andelen af brændstof der går til at drive generatoren er minimal og dermed er der et stort energitab. Det er det energitab vi kan samle op.

Det virker ved at der monteres 100-250 Watt solceller på taget af kabinen og evt. værktøjskasse.

Når du overvejer at sætte solceller på lastbilen, er der nogle ting du skal være opmærksom på:

  1. Det skal være solceller der kan holde til livet på taget af lastbilen og dermed udelukkes de ellers billigste fastrammede glas paneler. De vil ikke kunne holde til at køre gennem lastbilvasken. Det er muligt at de holder en tid, men de er for skrøbelige. De vil nok gå til med tiden og med for mange tæsk fra vaskebørsterne.
    Derfor skal der anvendes de mere robuste tynde fleksible typer. De kan sågar holde til at man går på dem i gummisko og lastbilvasken er ikke noget problem for dem.
    Med SunWare solpanelerne er det muligt få bagudført lednings tilkoblingen og dermed bliver det både flottere (selv om ingen kan se dem…. :o)) og der er også en bedre beskyttelse i forhold til den slemme lastbilvask.

    sunware fleksible solpaneler solceller på lastbiler
    SunWare fleksible solceller
  2. Solceller der ligger forsænket eller skjult bag f.eks. en aircooler, mister det meste af deres effekt. Solceller kan ikke lide skygge! Hvis der skygges på 10% af et solpanel, slukker det meste af panelet ned samtidigt. Så du skal have hævet dine solpaneler op over skyggerne og det kan betyde at du er nødt til at lave en monteringskasse eller noget andet når du monterer. Det afhænger naturligvis af hvilken trækker du har.
  3. Det skal være en solid montering, men du kan godt lade dine egne mekanikkere udfører det hvis de har tid, det er ikke elektrisk særligt vanskeligt, men vigtigt at det gøres korrekt! Det mekaniske har de styr på
    Men du kan også tage fat i vores samarbejdspartnere (ring for anbefaling), der har folk der har gjort det før og det kan være at du beder din forhandler om at montere solcellerne på din nye biler, inden du afhenter dem. Hvis din lastbil forhandler ser underlig ud i hovedet, så bed ham ringe til Energig med det samme :o)
  4. Hvis du har en Aircooler eller andet forslugent apparatur i lastbilen eller måske er der ikke plads til så mange solpaneler ovenpå trækkeren, så er det nødvendigt med ekstra batterier der parallel kobles med de eksisterende batterier, eller evt. deles op i to batteribanker. En til motoren og en til forbrug.

Men det er ikke alle der kører sydpå, hvor solen skinner, men som kører nord eller østpå, hvor solen ikke skinner så meget. Hvad gør man så?
Jo, så får du en lille vindmølle som du kan sætte op, når du holder stille (Nej!!! Ikke mens du kører! :o)). Vindmøllen kan det samme med vinden, som solcellerne kan med solen og du kan få et system der kan håndterer både vindmølle og solceller i samme setup, samtidigt. Kombi løsningen vil give dig den højeste sikkerhed for altid at have strøm nok, uanset hvor du kører hen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.