Beregning af solceller og/eller vindmølle

i et kombineret eller individuel solcelle og vindmølle løsning

Med denne guide kan du regne på hvor mange solceller og hvilken type vindmølle du skal bruge i en kombineret installation.

Det vil altid være din egen afvejning, hvor meget vægt du vil ligge på solcellerne og hvor stor en vindmølle du vælger. Derfor er denne guide udformet i flere dele.

1. Beregningen af dit samlede behov for strøm, baseret på en gennemgang af dine el-apparaters forbrug (watt) og hvor meget de kører i døgnet. Skriv dette ind i beregneren. Dette giver dig dit samlede behov per døgn (i Wh og Ah)
2. Så vælger du hvor mange watt solceller der skal regnes på (kan ændres løbende) og du vælger en vindmølle + m/s og aflæser output (Ah/day) i grafen nedenunder. Dette skriver du også ind i beregneren. Hvis du ikke har både solceller og vindmølle i dit setup, så skriver du kun den del ind som du har. det kan beregneren godt finde ud af.
3. Til sidst kan du ud fra det strømbehov der er regnet ud, se om de valgte solceller/vindmøllen skal justeres op eller ned. Dette afhænger også af hvornår på året du skal bruge strømmen. De fleste helårs installationer har brug for mere strøm om vinteren end om sommeren, dette peger på mere vindkraft..

Når du skal afveje sol og vind op imod hinanden skal du huske at tænke på denne fordeling mellem solcelle ydelse og vindmølle ydelse over året.
Hvis dit behov ligger om sommeren, bør du have overvægt af solceller og ligger det om vinteren er vindmøllen mere produktiv.

Strømbehov fordelt over hele året

Har du strøm behov hele året, skal du have en fordeling, hvor du satser primært på solcellerne om sommeren og primært vinden om vinteren.
Det betyder også at du teoretisk har et samlet solcelle og vindmølle produktions apparat der, til tider, kan levere væsentligt mere end dit daglige behov. Men da de producerer på forskellige tidspunkter er det en nødvendighed.
Eksempel: Du skal bruge 120 Ah/døgn. I juni/juli kan det leveres af 350 Watt solceller der vender mod syd. Men da der samtidigt er vindstille (det er der sjældent, men det sker), er de 350 watt principielt nødvendige.
Modsat i december, hvor det ville kræve 4200 watt solceller (det er ikke en regnefejl! 🙂 ) at levere de samme 120 Ah/døgn, vil en vindmølle have det super da der er meget mere vind i december end i sommer månederne.
Du er derfor nødt til at “overinddække” dig. Dvs. at have et større produktions apparat end det ville være nødvendigt under ideelle forhold.

Vind er svært!

Vil du vide mere om vindforholdene lige der hvor du vil sætte en vindmølle så kan du bla. læse mere hos vindmølleindustrien. Men de helt lokale forhold kan vi ikke tage stilling til herfra. Det kender kun du selv. Bare husk at en mølle i højden uden læ og turbulens, producerer mest.
Skal du ud at køre/sejle med din vindmølle, så se på dette Europa kort (klik på det for at få det vist større).

Men uanset hvordan man kigger på det, så er det svært at forudse hvor meget vind du har at producere fra. Grafen herunder viser produktionen fra Rutland vindmøllerne, ud fra den vind der rent faktisk rammer møllevingerne. De statistikker du kan se jeg henviser til her, tager udgangspunkt i forskellige konditioner, såsom 10 meters højde og uden træer og bygninger der giver læ og turbulens. Også derfor skal du altid tage en mølle der er “for stor” for ellers dækkes dit behov nok ikke ind. Det allerbedste er hvis du kan måle de faktiske forhold over et år, men det er sjældent praktisk muligt.

En vindmølle producerer teoretisk 8 gange så meget strøm, hver gang vinden fordobles (i virkeligheden holder det ikke helt). Også derfor er det typisk om vinteren en vindmølle for alvor rykker strøm i batteriet, da der er markant mere vind og vinden er koldere. Kold vind har en højere massefylde end varm vind.

Hvis du sejler eller bor et sted med megen vind, kan det sagtens være at vindmøllen også kan levere masser af strøm i sommer halvåret, men solceller bør også overvejes for selv ved vestkysten er der vindstille nogen gange, typisk samtidigt med høj sol…. 😉
Til gengæld er det typisk billigst i kroner og øre at producere en watt time (Wh) ved hjælp af vind, end det er ved hjælp af sol. Simpelthen fordi, når der er vind nok, så producere vindmøllen døgnet rundt og solcellerne peaker i middags stunden.

Alt i alt er et kombineret anlæg meget ofte det rigtige valg, for at opnå sikkerhed for forsyningen. Men det skal være lidt over dimensioneret på både solcelle og vindmølle størrelser

Batteriet skal være stort!

En anden ting der er nødvendigt er et godt og stort batteri. Vi henviser dig til vores batteri guide hvor du kan læse mere om batterivalg, men vil lige her kraftigt anbefale et batteri der har 5 dages behov på lager. Du finder anbefalingerne og minimum størrelsen til din batteri i bunden af beregneren.

Brug af beregneren

De grønne felter i beregneren kan du ændre i efter behov. Det er ikke sikkert at det er nødvendigt alle steder, men du har muligheden.

Vi bruger eksterne data til at vise hvad du kan forvente af produktion på din lokalitet. Der er links til disse data i beregneren og det kan være lidt nørdet at finde de rigtige data frem, men du har muligheden og kan dermed opnå et mere præcist resultat. Skal du bruge installationen i udlandet vil du være nødt til at finde de rigtige tal frem.
VIGTIGT!!: En beregner som denne må du tage som vejledende og husk at den er ikke bedre en de tal du giver den at regne på. Modellerne er gode nok, men hvis f.eks. du indtaster et for optimistisk syn på hvad en given vindmølle kan producere, så vil hele resultatet blive for rosenrødt og så snyder du i sidste ende kun dig selv. Så husk at være realistisk. Det kan også være svært at vide, hvilken vind man kan forvente på et givent sted
Der er en masse mellem udregninger og del resultater. De er formentligt ikke så interessante for dig, men de er der så du kan se dem, hvis du folder dem ud.

Uanset om du syntes dette er lige en beregner efter dit hoved og du har styr på det, eller om du klør dig lidt i nakken og har brug for hjælp, så er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os (70 500 999).

Gør beregneren mere præcis for dig

Indstråling på solceller

I beregneren bruger vi en kilde til at finde solindstrålingen på et bestemt sted i Europa. Kilden er EU der udgiver de data vi skal bruge. Du kan ved at klikke på linket selv finde de data du mener passer dig bedst. Den vi har lagt ind er gældende for Aarhus og dem finder du ved at plotte din lokation ind på kortet og væge det faneblad der hedder:  “Monthly radiation” Vi bruger den første kolonne: Hh i resultatet du får frem når du trykker på “Calculate”. Hh kolonnen vise resultatet for vandret monterede solceller, som de f.eks. oftest er på både og campingvogne. Næste kolonne viser resultatet, hvis du har den optimale hældning mod solen (og dit anlæg er direkte sydvendt). I Aarhus er den optimale vinkel 42 grader. Hvis du har en defineret hældning (f.eks. dit tags hældning) på dine solceller kan du taste det ind i beregneren under ” Irradiation at chosen angle” og så får du dit helt eget skræddersyede resultat.
Resultatet for de 12 måneder kan du taste ind i beregneren og dermed få et mere præcist resultat.

Vind på din vindmølle

Det er noget svært at finde gratis tilgængelige data på nettet, som er præcise nok. De tal vi har lagt ind er gennemsnittet over 10 år (2005-2015) for Danmark. Det er vind index tal (ikke m/s tal!) regner derefter ud fra Ah/Day som du finder der passer på din lokation for din vindmølle (jf. grafen herunder).

Du kan finde vind index tal for dit område hos vindstat.dk. Dem kan du taste direkte ind i vores beregner. Husk! at det kun er index tal for fordelingen over året du kan ændre i beregneren. Hvor meget din mølle producerer angiver du ud fra grafen over Rutland vindmøllerne herunder og dit valg af m/s.
Hos Danmarks vindmølle forening, kan du virkelig nørde igennem 🙂 (Her stammer vores 10 års landsdækkende tal fra)

* Ovenstående graf er vist ved 12 volt vindmøller. Den daglige produktion (Ah/Day) skal deles med 2 i et 24 volt anlæg og deles med 4 i et 48 volt anlæg.

Energig tager forbehold for fejl og mangler i beregneren

.

.