Vindmølle montering

Når du skal montere en vindmølle er der flere ting du skal være opmærksom på og sikre at du får gjort rigtigt.
For en vindmølle der larmer og/eller ikke producerer det den burde, bliver en unødig skuffelse.

Jeg vil derfor her gennemgå, hvad du skal tænke på. Længere nede gennemgår vi de standard monteringer der findes og de dele der findes som tilkøb til Gør det selv løsninger.

Vindmølle guidelines

Højden.

Jo højere en vindmølle kommer op i vejret, jo bedre producerer den. Det er logisk, men ofte alligevel noget man af forskellige årsager har svært ved at opfylde. Men så må du ikke blive sur på vindmøllen, for den performer ikke bedre end den vind du præsenterer den for.
På havet er vinden ofte bedre i lave højder end over land og turbulensen mindre, men det betyder ikke at der ingen udfordringer er. Møllen skal stadigt så højt op som muligt.
Dmi måler deres vindhastigheder 10 meter over jorden, og der er mange lokale udsving i vindhastigheder, så hvis DMI melder at der er 8 m/s i morgen, så er det ikke nødvendigvis det samme som det der rammer dine mølle vinger.

[lvca_carousel autoplay="true" autoplay_speed="4000" animation_speed="300" pause_on_hover="true" display_columns="1" scroll_columns="1" gutter="10" tablet_display_columns="1" tablet_scroll_columns="1" tablet_gutter="10" tablet_width="800" mobile_display_columns="1" mobile_scroll_columns="1" mobile_gutter="10" mobile_width="480"][lvca_carousel_item name="Sol, vind og anden energi"]

Sol, vind og anden energi

Energig udgiver løbende guider der skal hjælpe dig med at finde løsninger til dine strøm udfordringer. Uanset om det er et avanceret Off Grid anlæg eller et mere standard solcelle setup til villaen, så skal du kunne finde information og vejledning her i vores guider. De er delt op i On Grid (el net tilsluttede installationer) vejledning og Off Grid installationer der skal fungere uden el nets tilslutning. Ofte er det solceller og Vindmøller der bruges, men der er også andre muligheder.[/lvca_carousel_item][lvca_carousel_item]

Power elektronik

Når du arbejder med strøm skal der altid regulering til, så strømmen er den, du skal bruge til dit formål, men der skal næsten altid også konverteres til anden spænding, lades batterier, isoleres (evt. galvanisk), overvåges, alarmeres, dataopsamles og meget mere. Det bruger vi power elektronik til. Vi har derfor også skrevet guider om invertere, Shunts, batteriladere, etc. så du får en forståelse af hvad de forskellige dele har af funktioner. Vi udvider også disse guider løbende[/lvca_carousel_item][lvca_carousel_item]

Sikkerhed

Det er ikke ufarligt at arbejde med strøm! Heller ikke selvom det er DC og dermed ofte fuldt lovligt at arbejde med. Der er rigtigt mange aspekter der skal tages hensyn til og derfor skal du altid være meget opmærksom på sådan noget som sikringer i korrekt størrelse og ikke mindst kabler i rigtig tykkelse. Manglende brug eller under/over dimensioneret bruge af sikringer og kabler kan bevirker fejl, manglende strøm og brand. så læs vores guider til sikring og dimensionering af dit anlæg.[/lvca_carousel_item][/lvca_carousel]

*Erfarings tip!*

Tænk ikke at det med at få en vindmølle op i højden over din Campingvogn eller hustag, ikke gælder hos dig. Det er meget vigtigt at få vindmøllen ud af turbulenserne.

Turbulens

Vindmølle montering vejledningDMI måler også deres vindhastigheder i stor afstand fra forhindringer som træer og huse. Det vil du nok altid have svært ved at opnå og du vil altid have turbulens (man kan vel kalde det for “rodet vind”) af en art på din mølle.
Turbulens får vindmøllen til at “flakke” fra side til side. Det vil den nærmest altid gøre, men det gælder om at begrænse det mest muligt og det gøres bedst ved at stille den så åbent som muligt. Igen er højde en god løsning. Hvis din mølle sidder på en campingvogn, så opstår der turbolens, når vinden rammer campingvognen. Turbulensen kan kun komme væk over eller rundt om campingvognen. Så jo tættere vindmøllen sidder på din campingvogn, jo mere turbulens vil der være. Derfor skal møllen hæves godt op over campingvognen og væk fra turbulensen.

Lyd og vibrationer

Der findes vindmøller der larmer frygteligt. Det er dem der er bygget af for dårlige materialer og af firmaer med for lidt forstand på vindmøller. Desværre er disse møller i flertal på markedet, pga. et stort fokus på at være billigst. Med vindmøller er der en oftest en tæt sammenhæng mellem pris og kvalitet,
Så køb en vindmølle der ikke larmer fra det mekaniske og som har en aerodynamik der mindsker lyden fra vinden i vingerne (den kan ikke undgås 100%)
Men det er ikke kun selve møllen der kan give lyd.
Vibrationer er en anden kilde til støj og alle vindmøller har vibrationer, nogle flere end andre, men de er der og derfor skal du være opmærksom på at montere din vindmølle korrekt og evt. justere din montage, hvis uheldet skulle være ude.
Vibrationer er flest på de møller der kører hurtigst rundt. Jo flere vinger en vindmølle har, jo langsommere kører den typisk rundt, men der findes også vindmøller med tre vinger der har fået afbalanceret deres vinger (F.eks. Rutland 1200, men ikke Rutland FM 1803), med “balance knopper” i spidsen af vingerne. Det giver mere stabile vinger og dermed færre vibrationer.
Vibrationer er en ting, det er til at håndtere. Værre er det, hvis du rammer båden eller campingvognens resonans. Det sker ikke særligt tit, men det kan få det hele til at runge og båden/campingvognen til at virke som guitarkasse. Men det er ikke så svært at undgå, hvis du følger disse råd, er det ikke særligt sandsynligt at du får nogle problemer og skulle du alligevel få problemer, så kan du justere dig ud af dem.

  1. Master i et stykke er altid mere tilbøjelige til vibrationer end 2 delte master.
  2. Sørg for at få dine skrå støtter kommer godt op ad masten.men pas på at der er frigang for vingerne.
  3. Sæt ikke Skråstøtterne præcist 1/4, 1/3, 1/2, 2/3 eller 3/4 oppe af masten, da dette erfaringsmæssigt kan give resonans.
  4. Sørg for, at alle steder hvor der er samlinger, at der er gummi mellem masten og skåstøtter, Skråstøtter og søglænder/campingvognen. Også bunden af masten må ikke stå på/hæftes til campingvognen/båden uden gummimellemlæg. Brug gummi mellemlæg alle steder du kan komme til det. Bare for en sikkerheds skyld.
  5. Der er nogen der syntes en fyldning af masten med skum kan reducere støjen.

Styrke

Masten der skal holde vindmøllen skal kunne holde møllen fast i enhver vindhastighed som møllen udsættes for.
Hvis møllen sidder på en fast mast på land/Bygning/etc. (og masten bliver stående der uanset vinden 😉 ), holder Rutland vindmøllerne til de tæsk de får i DK. Der findes kun ganske få egne i verden, hvor dette ikke vil være gældende.
På vandet eller på land, hvor masten ikke er fast (på en båd, trailer eller campingvogn), anbefales det at Rutland 914i slukkes på kontakten på lade regulatoren ved hastigheder over 20 m/s.
Det er ikke nødvendigt på noget tidspunkt at binde mølle vingerne fast.
Vi har wind load grafer på alle vores møller, som du kan rekvirere ved at kontakte Energig

Sizing og Power produktion

Når du skal finde størrelsen på din vindmølle (gælder alt OffGrid udstyr), så starter du med at finde ud af hvad dit strøm forbrug er. Dette er udgangspunktet for alt.
Du skal vide hvad for forbrugere du har, hvor mange watt de bruger og i hvor mange timer per døgn.
Du kan bruge denne beregner til at beregne dit forbrug og sende forbrugsresultatet til Energig. Så skal vi nok beregne resten af den nørdede beregner for dig.
Du kan også læse denne guide til dimensionering af OffGrid anlæg igennem. Den er lang og udførlig, men der er ikke noget overflødigt i den 😀 .

Hvor meget din vindmølle producerer, afhænger af en stribe af ting og det har vi skrevet en hel Guide til output fra en vindmølle om.

*Erfarings tip!*
Hop ikke i fælden med at købe en billig vindmølle fra en udenlandsk webshop. Du får det du betaler for og ingen hjælp og service, når vindmøllen viser sig at være af for ringe kvalitet og larmer. Det vil give dig en dårlig oplevelse og vindmøllerne et dårligt ry. 🙁

Standard vindmølle monteringer

Hytter, Kolonihaver og fritstående vindmøller (Land vindmøller)

Hos Energig har vi en vindmølle montering til fritstående master som er standard. Det er vores fritstående mast til vindmøllerne Rutland FM910, Rutland 914i, Rutland 1200. Masten skal støttes med dette maste wire set. Til den mindre Rutland 504 skal du bruge denne mast til at montere vindmøllen i og dette maste wire set.
Til begge master kan du få beslag til at sætte solceller op i masten.
Den store Rutland FM 1803 kan sættes op med en gittermast, men ring til os inden du kaster dig ud i dette, da der skal laves ekstra fundering, før du har fået det hele gjort rigtigt.
Hvis du skal sætte møllen på en bygning eller lignende, så skal du følge de ovenstående vejledninger og det er formentligt dette rør du skal tage udgangspunkt i:
2,97 meter rør i et stykke. Dette rør er til dig der vil arbejde med gør det selv. Røret fås i op til 6 meter, men så skal du lige ringe og lave en aftale med os. Denne mast passer til: til Rutland 914i, Rutland FM 910 og Rutland 1200.
Til Rutland 504 skal du bruge dette gør det selv rør til vindmøllen

Både og Offshore (Marine vindmøller)

Vindmølle monteringVindmøllen kan monteres op ad sø-gelænderet i et af hjørnerne i agterstavnen. Til det findes der 4 masteløsninger.

  1. 2 meter, 2 delt mast til Rutland 504 møllen
  2. 2,4 meter, 2 delt mast til Rutland 914i møllen
  3. 2,7 meter, 2 delt mast (XL) til Rutland 914i og Rutland 1200
  4. 2,97 meter rør i et stykke. Dette rør er til dig der vil arbejde med det selv. Røret fås i op til 6 meter, men så skal du lige ringe og lave en aftale med os. Denne mast passer til: til Rutland 914i møllen og Rutland 1200

Vindmølle monteringDer findes 2 skrå støtte løsninger til at montere på søgelænderet:

  1. Den “korte” skråstøtte som passer til alle master der ikke hedder XL eller XXL.
  2. Den “lange” skråstøtte XL som er den du skal bruge til XL og XXL masterne.

Du kan altid bruge den lange skråstøtte og skære den til, hvis du er i tvivl om længderne passer.

Er du i tvivl om noget, så er du velkommen til at kontakte Energig og få vores input. Du kan skrive til os her eller ringe til os på 70 500 999