Færgen Ærøsund SDU undervands projekt

Off Grid strøm til undervands kameraer.

Biologisk Institut på Syddansk Universitet har etableret undervandskameraer, der sender live billeder fra det sunkne vrag af Færgen M/F Ærøsund. For at have strøm til kameraer, sendeudstyr og lys, er der etableret en flydende platform ovenover vraget. Platformen forsyner alle strøm forbrugerne med Off Grid strøm.
Platformen er bygget af SDU og udstyret med en Rutland 1200 Vindmølle og 380 watt solceller (2 X 190 watt). Der monteret 4 x 100 Ah GEL batterier i vandtætte kasser.
Vindmøllen og solcellerne har fået hver deres lade regulator og er parallelt koblet på batteriet. På denne måde kan Vindmøllen tages ud af drift, uden at det påvirker solcellernes produktion. På samme måde kan man slukke for solcellerne uden at stoppe Vindmøllen.

Det er Frank Mortensen fra Biologisk Institut i Odense, der har stået for at montere udstyret på platformen og selv om man må regne med at der sker fejl og at tilretninger er nødvendige i special løsninger som denne, så har Vindmøllen og solcellerne leveret som lovet fra dag 1 og gør det fortsat.

Platformen blev søsat i September 2016 og Frank besøger den indimellem, for at checke at alt er som det skal være, men har også monteret et kamera der sender live fra platformen. På den måde kan han sidde i Odense og se om alt ser ud som det skal.
Du kan kigge med på kameraet og hele projektet på Biologisk instituts live sendinger. På kamera 3 kan du se om der er aktivitet i vindmøllen og se hvordan Frank har bygget platformen op.

Hos Energig er vi stolte over den tillid SDU og Frank har udvist os, ved at benytte os som sparringspartner til strøm beregningerne og vi er glade for det gode samarbejde som har resulteret i det lovede resultat.

Har du et projekt som du ønsker at få Energigs input til? Så kontakt os via vores kontaktformular eller ring til os på 70 500 999