Energig har efterhånden leveret solceller til mange lastbiler. I det tidlige forår 2017 monterede Scania Stiholt i Thisted solceller fra Energig på 6 Lastbiler til Vognmand Frank Nørager. Bilerne skal bruges til at transportere vindmøller og andet sværgods med. Lastbilerne holder fra tid til anden i længere tid og venter på at få læsset af. I den tid er solcellerne en fordel, da de kan minimere eller helt fjerne, behovet for at starte motoren op blot for at lade på batteriet.
Der er installeret 3 X 40 watt (120 Wat) på værktøjskassen bagved kabinen. Når solcellerne ligger godt beskyttet, kan man bruge de kraftigste af de fastrammede solpaneler. Ellers skal man bruge de mere hårdføre semifleksible solpaneler eller de fleksible CIGS paneler.
De 3 solpaneler er forbundet i serie og anvender en Morningstar SunSaver MPPT laderegulator. Valget af MPPT hænger dels sammen med at 3 paneler i serie ikke kan bruges sammen med en traditionel PWM laderegulator, men især fordi at en MPPT får op til 25% mere power ud af solpanelerne. I denne case kunne der ikke være mere end de 120 Watt paneler og det er lige i underkanten, men så kan MPPT teknologien trække det sidste power ud af solpanelerne.
Det er 3 X 40 Watt Alpex Solpaneler der er brugt og en MorningStar SunSaver MPPT laderegulator.
Det virker umiddelbart simpelt at sætte Solceller på en Lastbil, men det er det slet ikke. Der er mange faldgruber og det er her Stiholt og Energig har opbygget en erfaring i at montere og forbinde solcellerne korrekt.
Skulle du have lyst til at få solceller på din lastbil eller på andet kørende materiel, så er Energig Skandinaviens førende leverandør af solceller, vindmøller og andre løsninger til grøn energi på rullende materiel.